En måned til deadline: Indstil din kollega til særlig pris nu

Indstil din kandidat til Fællesskabsprisen 2026 senest 2. oktober.

Arbejdsliv
Foto: Alex Tran
Af Sebastian Risbøl Jacobsen

Nu er der kun én måned til deadline.

Hvis du kender en - enten en kollega, studiekammerat eller gruppe - der fortjener en særlig hyldest for sin indsats for fællesskabet, så er det senest 2. oktober, du skal indstille dem til Fællesskabsprisen 2026.

Prisen går til et medlem eller en gruppe af medlemmer, der har gjort en ekstra indsats for at styrke det sociale eller faglige fællesskab.

Det kan være den kollega, der altid sørger for, at nye bliver taget godt imod. Den studerende, der puster liv i studiefælleskabet. Eller den gruppe, der skaber aktiviteter, netværk og sammenhold, så flere oplever værdien af at være en del af TL.

Det eneste krav er, at de indstillede skal være medlem af TL.

Vinderen vil blive fundet ved afstemning blandt medlemmerne og hyldet ved TL's kongres 2026 14.-15. november i Odense.

Med prisen følger foruden æren en check på 5.000 kroner.

Vi opfordrer til at skrive fyldestgørende indstillinger med flere konkrete eksempler.

Indstil din kandidat til TL’s Fællesskabspris 2026 her.

Relaterede artikler

Flere artikler fra TL