Men det gjorde der så aldrig

Mona Andersen var irriteret. Ret irriteret.

For anden gang var TL på besøg hos Siemens for at finde en tillidsrepræsentant. Men ingen ville stille op.

I frustration spurgte hun derfor de faglige folk fra TL, om hun som arbejdsmiljørepræsentant kunne være bindeled mellem medarbejderne og fagforeningen. Kortvarigt.

”Jeg ville ikke være tillidsrepræsentant, det ville jeg bare ikke. Jeg vidste ikke, hvad det var. Og jeg var helt sikker på, at jeg ikke kunne tage den mundfuld. Det var jeg ikke klar til. Jeg var bare formidler, indtil der kom nogen. Men det gjorde der så aldrig,” siger Mona Andersen.

Nu over 15 år senere har hun svært ved at forestille sig et arbejdsliv uden den rolle.

”Nu er jeg faktisk ret glad for det. Jeg kan ikke forestille mig ikke at skulle være tillidsrepræsentant herude, for det er jo en del af mig nu.”

Det har udviklet mig

Mona Andersen er uddannet teknisk assistent og arbejder i dag i vedligeholdelsesafdelingen på vindmøllefabrikken Siemens Gamesa i Aalborg, hvor der er omkring 2.500 medarbejdere.

Mere end halvdelen af hendes arbejdstid går med rollen som tillidsrepræsentant. 

I begyndelsen af sin tid som tillidsrepræsentant hos Siemens havde Mona Andersen rigtigt svært ved at gå ind på ledernes kontor og konfrontere dem, hvis der for eksempel var blevet lavet en fejl i en kollegas kontrakt eller fyreseddel.

Men lynhurtigt kom hun på TL’s uddannelse for tillidsvalgte – faktisk inden hun overhovedet havde sagt ja til hvervet som tillidsrepræsentant. Hun tog bare med på uddannelsen for at se, hvad det var. Og tænkte, at hun altid kunne springe fra igen, hvis dagligdagen med to små børn blev for presset.

”Nu er de voksne, og det er gået alligevel. Jeg tror ikke, at de er blevet dårligere mennesker af det,” griner 54-årige Mona Andersen og pointerer, at hun selv har været på en personlig rejse.

”Nu har jeg så fået en masse uddannelse oveni. Jeg er både stresscoach og har en akademiuddannelse. Det har virkelig været godt. Jeg har virkelig udviklet mig i det her. I en meget god retning,” siger hun.

Høballe og luftmadras

De mange kolleger betyder, at Mona Andersen møder mennesker med vidt forskellige behov og udfordringer.

Det har fået hende til at sove på en luftmadras på fabrikken om natten og sidde i timevis hjemme på hestenes høballer om aftenen for at tale i telefon med en kollega, der havde brug for det. 

”Kollegaen er glad og stoler så meget på mig nu. Vi er bare kammesjukker nu. Det er da fedt,” siger hun.

”Det er vigtigt, at medarbejdere tør gå til deres tillidsrepræsentant. Uanset hvad det er for nogle spørgsmål, man har.  Der er ikke nogen spørgsmål, der er dumme. Og man kan blive hjulpet med alt. Jeg har tavshedspligt, og tilliden til mig er vigtig for, at folk tør løsne op for deres problemer. Det er selvfølgelig ikke alle, der gider komme til mig, men størstedelen gør. Især når de bliver klemt,” siger den tekniske designer.  

Det er også Mona Andersen, der er med som bisidder, når kolleger bliver fyret. Hende, der trøster og følger dem på deres sidste tur ud ad fabriksdøren. Gennem årene er det blevet til mange farvelture med kolleger, der har mistet deres job.

”Fyringer er det værste ved at være tillidsrepræsentant. Der er jeg i knæ,” siger hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

To sider af en sag

Mona Andersen mener, at man som medarbejder godt kan have tillid til både sin leder og virksomhedens HR-afdeling. Men man skal ikke glemme, at de i sidste ende repræsenterer arbejdsgiveren, påpeger hun.

Samtidig understreger hun, at hun har et godt samarbejde med både ledelse og HR. Når der opstår et problem på arbejdspladsen, hører hun aldrig kun den ene af sagens parter. Hun går også til ledelsen for at høre dens version af sagen. Det er nemmere og mest retfærdigt, forklarer hun om sin faste arbejdsmetode.

”Jeg har virkelig ikke kørt mange sager. Jeg tror, det er under en håndfuld i den tid, jeg har været tillidsrepræsentant. Vi har simpelthen taget det i opløbet. Det er det allerbedste. Det er en hård omgang for et medlem at skulle gå igennem en sag,” siger Mona Andersen.

Handlekraft

Hun bruger meget af sin arbejdstid som tillidsrepræsentant på at gå til forskellige møder med ledelsen og tillidsvalgte fra andre faggrupper på fabrikken.

”Det vigtigste er mine kollegaer. Det er der ingen tvivl om. Men det er også vigtigt at komme til de her møder og høre, hvad der er rigets tilstand, og få lov til at sætte præg på nogle af ledelsens beslutninger. Fra medarbejdersiden sætter vi præg på mange ting her,” siger Mona Andersen. 

“Det vigtigste for en tillidsrepræsentant er tillid, synlighed og handlekraft,” tilføjer hun.

Mona Andersen fortæller, at det er sket, at kolleger er gået sure fra en samtale med hende, fordi kollegerne var uenige i den måde, som hun ville gøre noget ved problemet.

”Sådan er det. Hvis vi skal flytte noget, så skal man nogle gange bryde en barriere og løse problemerne på en god måde,” siger tillidsrepræsentanten, som er valgt af sine kolleger på arbejdspladsen.  

Dejligt at hjælpe

Tillidsrepræsentanten bruger fast TL som sparringspartner. Både, hvis hun er i tvivl om noget eller ønsker at diskutere noget fagligt. Tidligere i år knyttede hun et endnu stærkere bånd til sin fagforening, da hun også blev valgt til bestyrelsen i TL Nordjylland.  

”Jeg er gammel i gårde, men man kan stadigvæk blive sendt på glatis. Jeg er glad for at have TL som mit bagland. Så jeg ved, at jeg kan blive grebet,” siger Mona Andersen.

Hun er ikke i tvivl om, hvad det bedste er ved at være tillidsrepræsentant.

”Det er, at jeg kan hjælpe nogen videre og hjælpe nogen på vej. At kunne hjælpe mennesker er godt. Og jeg kan hjælpe. Jeg har noget at skyde med,” siger hun og tilføjer:

”Jeg er stolt af, at vi er gode til at hjælpe. Jeg synes ikke, at jeg lader nogen i stikken.”