En ekstra lønningsdag - og så lige inden, vi går på weekend!
Fredag den 24. april bliver en af forårets festdage for mange af os. For her får flere millioner danskere formentlig penge tilbage i skat.
Hvis du ikke har tænkt dig straks at bruge pengene på fredagsslik, store bøffer, en ny lænestol eller dyrere benzin, får du her nogle alternativer, som du kan overveje.
Alt efter, hvor mange penge der lander på din NemKonto i banken.
Læs også: Mærker du også, at prisen på benzin og diesel stiger? Se, hvad du kan få i kørselsfradrag i år
25 milliarder skattekroner
Skattestyrelsen har endnu ikke meldt ud, hvor mange danskere der nu skal have penge tilbage i skat for skatteåret 2025.
Men for et år siden oplyste Skattestyrelsen, at 3,8 millioner borgere samlet set havde betalt 25,4 milliarder kroner for meget i skat i indkomståret 2024.
Det svarede til, at disse borgere i gennemsnit skulle have 6.621 kroner tilbage i såkaldt overskydende skat.
Fire ud af fem danske skattebetalere fik penge tilbage i skat for skatteåret 2024.
Byg en buffer
Hvis du ikke allerede har en opsparing til uforudsete udgifter - eller din buffer kan trænge til et løft - så kan du bruge dine skattepenge på at bygge eller booste sådan en opsparing.
Det kan hurtigt vise sig vigtigt, at du har nem adgang til en pose penge, hvis du pludselig får brug for dem. For eksempel, hvis du får en stor regning fra tandlægen, din vaskemaskine går i stykker, eller din bil skal repareres.
Under alle omstændigheder er det måske ikke så dumt at polstre sig i denne tid, hvor vores verden er præget af krige og stor uforudsigelighed.
Læs også: Hvor mange penge bør du have på din bankkonto?
Fjern dyr gæld
Hvis du allerede har en fornuftig stødpude til uforudsete udgifter, kan du måske se på din gæld.
“Har du forbrugslån, billån eller anden dyr gæld, kan det ofte være den bedste ‘investering’ at betale noget af den af. Rentebesparelsen kan i mange tilfælde overstige, hvad du kan få i afkast andre steder,” siger cheføkonom hos Mybanker, Jens Hjarsbech, til Børsen.
I langt de fleste tilfælde er det billigere at have et lån i et realkreditinstitut eller en bank frem for eksempelvis et forbrugs- eller billån, hvor renterne typisk er betydeligt højere.
Få en højere rente
Hvis du ikke har nogen gæld, kan du overveje at lade dine skattepengene blive stående i banken.
I det tilfælde vil det som hovedregel være økonomisk smartest for dig at flytte pengene fra din NemKonto - hvor skattepengene automatisk går ind - til en opsparingskonto med en kortere eller længere binding.
Ofte kan du få en højere rente for dine penge på en opsparingskonto med binding - måske 1,3 - 2 procent - afhængigt af, hvor længe du binder dem. Frem for at lade pengene stå på en almindelig lønkonto, hvor renten sagtens kan være nul eller tæt på.
Læs også: Kristian får en skattelettelse i år: Sådan vil han bruge pengene
Betal mindre i skat på afkast
Vil du gerne have muligheden for at få et større afkast på dine skattepenge end renten på bankens opsparingskonti, kan du i stedet investere pengene i for eksempel aktier eller obligationer.
Det kunne eksempelvis være investering via en såkaldt aktiesparekonto, hvor du skal betale mindre i skat af dit eventuelle afkast på investeringen.
Men husk: Der er altid en risiko forbundet med at investere penge i aktier eller obligationer.
Læs også: Vil du investere i aktier? Her er det nye tal, du skal have styr på
Større pension
Hvis investering ikke er noget for dig og din mave, kan du også vælge at betale dine skattepenge ind til din pensionsordning.
På den måde kan du få råd til mere fredagsslik, større bøffer eller en bedre lænestol, når du går på pension.
Læs også: Vokser din pension nok? Se, hvor folk får de største afkast
Skynd dig at betale restskat
Er du i stedet en af dem, der skal betale penge tilbage i skat, så skynd dig at få det gjort. For jo hurtigere du får betalt din såkaldte restskat, jo mindre skal du betale i renter til statskassen.
Fra 1. januar 2026 skal du hver dag betale en rente på 3,7 procent til staten af skattegælden.
Hvis du ikke har betalt din restskat inden 1. juli i år, er renten på gælden i stedet 5,7 procent.
Og husk: Renterne er ikke fradragsberettigede.