Hvad er op og ned på tilbagetrækning og formueskat?

Tillidsvalgt Online Gratis
Valgspecial: Formueskat og tilbagetrækningsalder fylder i valgkampen – men hvad er fakta?

I den igangværende valgkamp bliver der fremsat mange påstande om både formuebeskatning og retfærdig tilbagetrækning. Men hvad holder, når man ser på tallene og konsekvenserne?

På en time faktatjekker vi nogle af de mest markante påstande og argumenter i debatten.
”Vil en beskatning af de rigeste formuer i Danmark være gift for økonomien og lukke arbejdspladser!”. Og hvad med det gode arbejdsliv og retten til retfærdig tilbagetrækning;
Hvem vil få glæde af det pensionsudspil, som Socialdemokratiet foreslår og kan det økonomiske råderum holde til, at flere får ret til at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionen, og der tages tempo ud af den stigende pensionsalder?

Vi ser nærmere på, hvad forslagene kan betyde for vores arbejdsliv, for sammenhængskraften i samfundet – og for hvem der i sidste ende skal finansiere velfærden.

Webinaret henvender sig særligt til tillidsvalgte, der gerne vil have viden og argumenter til debatten med kolleger og ledere på arbejdspladsen. Er du mest interesseret i et af emnerne, er det muligt, kun at deltage i halvdelen af webinaret.

Tilmeld dig her

Indhold
Kl. 14.00
Præsentation af FH´s forslag til formuebeskatning – v/Økonom Louise Bromann
Kl. 14.15
Flytter milliardærerne til Schweiz – Faktatjek af myter i debatten
Kl. 14.30
Præsentation af FH´s forslag til en retfærdig tilbagetrækningsordning – v/Økonom Nadja Røhr
Kl. 14.45
Hvem vil få glæde af ordningen – Faktatjek af myter i debatten