Er du nyuddannet? Klik her - for ret til dagpenge, rådgivning og meget mere

Vejledning: Til dig, der ikke har et job endnu

  1. Du skal – på din første dag som ledig – melde dig ledig på jobnet.dk (og inden for 14 dage oprette et CV på jobnet.dk)
  2. Du skal – hurtigst muligt derefter – udfylde en "Ledighedserklæring" til os på Mit TL
  3. Du skal – inden for 14 dage – ændre status til ”Nyuddannet” på Mit TL

Du kan med fordel gøre det hele på samme dag, så du er sikker på at få det gjort. Og husk, at du altid er velkommen til at ringe til os, hvis der er noget, der undrer eller driller.

Herunder gennemgår vi disse punkter ét for ét, men først vil vi lige bemærke, at:

  • Der kan være enkelte situationer, hvor du skal ringe til os, før du følger vejledningen. Det er nærmere beskrevet længere nede.

Og, at der er forskel på, hvornår du kan få dagpenge fra:

  • Har du været medlem af a-kassen i mere end ét år? Så kan du få dagpenge fra første dag som ledig
  • Har du været medlem af a-kassen i mindre end ét år? Så kan du som udgangspunkt få dagpenge fra én måned efter, at du er registreret som ledig. Forudsat uddannelsen minimum har varet 18 måneder. 

1. Meld dig ledig på jobnet.dk

Du kan se en videovejledning til, hvad du skal gøre, her:

Her kunne du have set en video

Du skal acceptere marketing-cookies for at se videoen. Skift cookieindstillinger

Du kan også følge denne vejledning:

  1. Gå ind på jobnet.dk
  2. Tryk ”Meld dig ledig”
  3. Log ind med f.eks. MitID
  4. Vælg ”Tilmeld”

Du kan med fordel oprette dit CV på jobnet.dk, når du er i gang. Ellers har du 14 dage til at gøre det.

2. Udfyld en ledighedserklæring til os på tl.dk

Du kan se en videovejledning til, hvad du skal gøre, her:

Her kunne du have set en video

Du skal acceptere marketing-cookies for at se videoen. Skift cookieindstillinger

Du kan også følge denne vejledning:

  1. Gå ind på tl.dk
  2. Vælg ”Mit TL”
  3. Find blanketten  "Ledighedserklæring"
  4. Udfyld de forskellige felter
  5. Vælg ”Indsend”

Du får en kvittering fra os, når du har indsendt oplysningerne – og en bekræftelse, når vi har læst dem igennem.

3. Skift status til ”Nyuddannet”

Du kan se en videovejledning til, hvad du skal gøre, her:

Her kunne du have set en video

Du skal acceptere marketing-cookies for at se videoen. Skift cookieindstillinger

Du kan også følge vejledningen her:

  1. Gå ind på tl.dk
  2. Vælg ”Mit TL”
  3. Vælg ”A-kasse”
  4. Vælg ”Selvbetjening”
  5. Vælg ”Skift til nyuddannet”
  6. Udfyld de forskellige felter
  7. Vælg Indsend

Du modtager en kvittering fra os, når du har indsendt oplysningerne – og en bekræftelse, når vi har læst dem igennem.

NB: Kontakt os, hvis …

For langt de fleste af vores medlemmer gælder ovenstående. Men der er enkelte situationer, hvor du kan overveje at lade være med at skifte status til nyuddannet – og bør ringe til os.

Det gælder f.eks., hvis du:

  • tidligere har fået dagpenge og stadig har ret til dagpenge
  • har haft arbejde under din uddannelse i et omfang, som gør dig berettiget til dagpenge på almindelige vilkår
  • har været i lære som en del af uddannelsen

I sådanne tilfælde vil vi anbefale, at du ringer til os, så vi sammen kan gennemgå netop din situation.

Reglerne er lidt komplicerede, og det er ikke altid sort/hvidt, hvad der er det rigtige at gøre. Men det kan være, at du ved at skifte status til ”lønmodtager” kan få et højere dagpengebeløb og/eller få dagpenge i længere tid end med status af ”nyuddannet”.

Også her er det vigtigt, at du tager valget inden for 14 dage efter, at du har fået din sidste karakter. Så ring til os hurtigst muligt.