Hvordan holder vi fast i håbet om et bedre arbejdsliv – selv midt i krisetider? Det spørgsmål tager TL’s formand, Jannik Frank Petersen, op, når han 1. maj holder tale i Fredericia.
Han vil sætte fokus på fællesskabets styrke i en tid præget af usikkerhed – og lægger samtidig op til debat om både pensionsalder, arbejdsliv og visionerne for en mere balanceret fremtid.
”Det er ikke naivt at tale om en 4-dages arbejdsuge. Det er nødvendigt. Hvis ikke det er os i fagbevægelsen, som holder fast i den vision – hvem skulle så?” spørger Jannik Frank Petersen.
Jannik Frank Petersen går på talerstolen 13.15 i Tøjhuset Fredericia.