Vejene er vores rygrad

Som Danmarks første katastrofe- og risikomanager leder Rikke Ege Høilund beredskabet i Vejdirektoratet, hvor hun holder infrastrukturen kørende under storme, uheld og kriser.

Forsvar og beredskab
Katastrofe- og risikomanager Rikke Ege ­Høilund hos Vejdirektoratet koordinerer med vagtcentralen, politiet og andre ­myndigheder, når noget uforudset sker, så de får overblik og handler hurtigt. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Af Sebastian Risbøl Jacobsen

Rikke Ege Høilund er ikke bare erfaren i beredskabsplanlægning – hun var faktisk Danmarks første uddannede katastrofe- og risikomanager nogensinde og bestod som den første i 2014.

Siden da har hun arbejdet i Vej­direktoratet, hvor hun i dag er projektleder og har styr på de planer, der skal holde Danmark kørende, når vejret går amok, eller infrastrukturen presses af hændelser. Kollegerne kalder hende af samme grund for edderkoppen, fordi hun sidder i midten af spindet.

”Når noget uforudset sker, er det mit job at samle trådene. Det kan være alt fra en væltet lastbil til en storm eller oversvømmelse, der lammer en motorvej,” fortæller Rikke Ege Høilund.

Arbejdet handler grundlæggende om at holde driften i gang og få den genoprettet, når uheldet er ude. Et par gange om året udvikler hændelserne sig til større kriser.

Hun husker især snestormen i januar 2024, hvor mange bilister strandede på E45-motorvejen hele natten.

”Alarmen begyndte at blinke om morgenen, da DMI varslede snestorm, og vi blev kaldt sammen til krisemøde med politikredse og beredskaber. Trafikken var lammet længe, og da bilerne endelig var væk, skulle motorvejene skrabes fri for is. Det var en kæmpe koordineringsopgave,” siger hun.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Binder Danmark sammen

Rikke Ege Høilund trives, når presset stiger, men beredskab handler først og fremmest om at forebygge og sikre hverdagen for alle andre.

”Vores arbejde betyder, at folk kan komme på arbejde, ambulancer kan køre, og forsyninger kan nå frem. Vejene er rygraden i samfundet, og når de lukker, mærkes det med det samme,” siger hun.

Verdenssituationen har ændret måden, Rikke Ege Høilund og hendes kolleger tænker beredskab på.

”Tidligere handlede det mest om fejl og uheld, f.eks. snestorme eller trafikuheld. Nu handler det i højere grad om, at nogen gør noget med vilje. Det kræver en helt anden mentalitet,” siger hun.

Det øgede politiske fokus på kritisk infrastruktur mærkes tydeligt.

”Der bliver lagt mere vægt på robusthed, både organisatorisk og teknisk. Og vi får mere mandat til vores arbejde med beredskab, fordi der er større bevidsthed om betydningen af det, vi laver.” ​

Fokus på beredskab er virkelig tiltrængt i den situation, vi nu står i, mener hun.

“I mange år fløj det lidt under radaren, men nu er der politisk vilje og forståelse for, hvor vigtigt det er. Det giver os både flere opgaver og mere opbakning til fokus på beredskab.”