Lagt ned af en dronekrig

Der blev spottet droner her, der og alle vegne, da hele det danske luftrum blev lukket ned før EU-topmødet i sensommeren. For TL’er, der har droner som et arbejdsredskab, blev det en ufrivillig arbejdspause, hvor droner blev på jorden.

Teknologi
Dronepilot Steen Skaarup Nielsen kan med sine droner se, hvor mange øl der er i en ølkasse fra 120 meters højde. Foto: Kåre Viemose
Af Michael Rachlin

Det er et lige så naturligt arbejdsredskab som computer, tegneredskaber eller målebånd er for andre medlemmer af Teknisk Landsforbund. Men tidligt på efteråret kom en gruppe medlemmers arbejdsredskab helt ufrivilligt og uforsætligt i offentlighedens søgelys, da droner først lukkede flere danske lufthavne og efterfølgende blev helt forbudt i forbindelse med EU-topmødet.

Det gav en ufrivillig pause for Steen Skaarup Nielsen, der er uddannet procesteknolog og i dag er logistikekspert. Han er en erfaren dronepilot og arbejder for en stor rådgivende ingeniørvirksomhed, som bygger store datacentre og faciliteter til medicinalindustrien.

Pausen gav tid til at få opdateret software og planlagt kommende op­gaver, men lige netop i hans erhverv er det ikke al opmærksomhed, som er god opmærksomhed. Der er en stor uvidenhed om, hvad droner bliver brugt til, og mediernes omtale af begivenhederne i sensom­meren har ikke hjulpet.

”Vi bliver belastet af den uvidenhed, der er om droner. Det skræmmer mig faktisk, når jeg ser nogle af de kommentarer, folk skriver. Jeg møder selv højtuddannede mennesker, der synes, at droner er noget forfærdeligt noget. Jamen, hvis man ikke vil have droner, kan vi godt skyde en hvid pind efter en stor del af den grønne omstilling. Droner er helt afgørende for både installation og vedligeholdelse af bl.a. vindmøller og solceller,” siger Steen Skaarup Nielsen.

Han understreger, at det kræver en lang række tilladelser og certificeringer – afhængigt af dronevægt, flyveområde og formål – hvis man skal flyve professionelt med drone. Og at langt de fleste professionelle droneoperatører er seriøse og tager sikkerheden meget alvorligt.

For Steen Skaarup Nielsen er droner et uundværligt arbejdsredskab. Foto: Kåre Viemose
Hvad laver du her?

En af ulemperne ved at arbejde med et område, der tiltrækker sig uønsket opmærksomhed, er, at det fra tid til anden også tiltrækker selvbestaltede ”politibetjente”.

”Det er ofte folk, der slet ikke har noget med området at gøre, der vil vide, hvad jeg laver, og om jeg overhovedet må sætte droner op her? Hvis man kommer og insisterer på at tale, mens jeg arbejder, kan det betyde, at jeg må lande dronen, og så kan flere timers arbejde gå tabt. Det hjælper, hvis jeg spærrer området af med bannere og bånd. Så kan folk godt forstå, at jeg er på arbejde. Men det er lidt irriterende at skulle bruge tid på at spærre af, hvis jeg skal fotografere en mark, hvor der står fire køer,” fortæller Steen Skaarup Nielsen.

Hans opgave er typisk at dokumentere, hvad der sker på en byggeplads allerede fra første spadestik, til nøglerne bliver afleveret til bygherren. Hans droner kan praktisk talt se, hvor mange øl der er i en ølkasse fra 120 meters højde – eller mere relevant måle højde, varmeudstråling og alle de fysiske forhold, der er relevante.

”Før byggeriet går i gang, kan vi fotografere terrænet med en centimeters nøjagtighed, så man ved præcist, hvor mange kubikmeter grus der skal bruges. Jeg kan følge med i, hvor mange rør der bliver lagt, og jeg kan lægge alle data fra et CAD-program direkte ind i dronen, så den fotograferer fra præcis de samme vinkler, efterhånden som byggeriet skrider frem. De kan blive sendt direkte til de tekniske tegnere, der kan dobbelttjekke, om det ser rigtigt ud. Og vi har også haft byggemøder, hvor vi sender live fra byggeriet, så man kan følge med i realtid,” forklarer Steen Skaarup Nielsen og understreger, at det sidste enten kræver, at han har en assistent eller står i vinduet og kan se dronen.

Et af kravene i dag er, at drone­piloten altid kan se dronen med det blotte øje. Der er også strenge regler for alle områder, hvor folk arbejder under dronen.

Dronepilot Steen Skaarup Nielsen fik en ufrivillig arbejdspause, da det danske luftrum lukkede i sensommeren på grund af ukendt droner i lufthavne. Foto: Kåre Viemose
Tunge regler

Selvom reglerne er nødvendige, så er bureaukratiet omkring droneflyvning i Danmark tungt – tungere og mere besværligt end i andre sammenlignelige lande.

”Der er mange områder – f.eks. i forbindelse med lufthavne – hvor man skal have tilladelse fra Trafik­styrelsen for at flyve med drone. Det er helt naturligt, men det er den samme procedure for alle. Det kan både være dyrt og besværligt. Der kunne jeg godt tænke mig, at man havde en elite­ordning for dem, der opfører sig ordentligt og har bevist, at de ved, hvad de laver,” siger Steen Skaarup Nielsen.

Han frygter, at frygt og træghed i sidste ende kan bremse udviklingen.

”Det er en helt fantastisk verden, der åbner sig med dronerne, og der er så mange muligheder i fremtiden. Vi er virkelig langt fremme i Danmark, og det ville være rigtigt ærgerligt, hvis vi gjorde det sværere for os selv end allerhøjest nødvendigt,” siger Steen Skaarup Nielsen.

Foto: Kåre Viemose

Relaterede artikler

Flere artikler fra TL