[ Løsningen ]
For at mindske produktspild og øge produktsikkerheden valgte man at udskifte åbne kar med et lukket tankanlæg, hvor dressinger, remoulader, mayonnaiser og saucer bliver opbevaret, inden de transporteres gennem rør. En metode, der er inspireret fra mejeriproduktion.
”Under projektets forarbejde skulle jeg simulere, hvordan ændringerne kunne påvirke det enkelte produkt. Trykpåvirkningen i rørene kan nemlig påvirke smag, udseende og konsistens. Derfor satte jeg forskellige kriterier op for, hvilket tryk og hvilke pumper og rørdimensioner der skulle bruges på det enkelte produkt. Nogle steder kunne vi justere i mængden eller typen af stabilisator. Hele tiden handlede det om, at vi ikke måtte ændre i ingredienslisten, fordi slutbrugeren ikke skulle opdage nogen forskel overhovedet,” fortæller Camilla Bang.
Hun lavede desuden en plan B for, hvordan man kunne ændre det enkelte produkt, hvis teorien ikke holdt.
Produkterne blev enkeltvis indkørt i det nye anlæg, for at man løbende kunne skrue op og ned for processerne, til de sad i skabet.
”Vi testede for den sensoriske bedømmelse af smag, udseende og konsistens og målte viskositet for at sikre, at produkterne fortsat agerer på samme måde, når de skal bruges. Vi tjekkede også, om produkterne ændrede sig over tid inden for den eksisterende holdbarhed. Jeg er meget ærekær over vores produkter og har stået mange tidlige morgener sammen med fabriksteamet, hvor det var nervepirrende, når et nyt produkt blev indkørt,” siger Camilla Bang.
Gennem projektet har hun fået en dyb viden om de automatiske processers påvirkning på produkterne, som fremadrettet gør hende klædt på til at knuse problemerne, når de ringer fra produktionen med en udfordring.
”Hvis et produkt ser anderledes ud, smider vi det ikke ud. Jeg ser på, hvor det kan være gået galt i processen, og hvad jeg kan skrue på for at løse problemet.”